Se referatet her ....................

Advarsel - kvæl ikke kystturismen

Hans Christian Thoning, MF (V)

Turistpolitisk ordfører og ordfører for beredskab og hjemmeværn

Jeg er simpelthen nødt til at bakke op om den advarsel, som Dansk Erhverv kommer med, i forbindelse med afskaffelsen af sommerhusreglen, der i øjeblikket forhindrer udlændinge i at købe sommerhuse i Danmark. En afskaffelse af reglen, kan blive en katastrofe for dansk turisme.

Ikke mindst vil konsekvenserne blive fatale for kystområderne, som vil blive hårdest ramt. En meget sandsynlig konsekvens er, at vi kvæler væksten i et erhverv, som ellers i fremtiden skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Turisme har et stort vækstpotentiale, så hvorfor ødelægge det med dette forslag?

Dansk Erhverv vurderer, at det vil true eksistensen af kystturisme ? og når nu det er den vigtigste ferieform, målt på overnatninger og omsætning, så bør vi tænke os om ? bare en ekstra gang, før vi gennemfører afskaffelsen af reglen.

Erfaringen viser, at mange udlændinge ikke udlejer deres sommerhuse, hvilket vil betyde tomme sommerhuse næsten hele året rundt. Og hvad sker der mon så med turistbyerne, der lever af turister hele året rundt? Det svar er lige til! Disse områder vil få betydelig mindre omsætning, færre arbejdspladser og færre tilflyttere ? ja altså den direkte modsatte effekt af hvad fortalerne for salg af sommerhuse regner med.

For sommerhusene vil stå tomme det meste af året, for eventuelle nye udenlandske købere, vil jo heller ikke få mulighed for at bruge sommerhusene som helårsboliger, da reglerne på dette område, kræver 8 års ejerskab plus pensioniststatus hos ejerne.

Alt i alt, bør vi slå koldt vand i blodet, før vi tager forhastede beslutningerne, som risikerer at nedlægge arbejdspladser, mindske omsætning og kvæle væksten i kystområderne.

Socialt bedrageri skal bekæmpes

af Ulla Tørnæs MF (V)

Snyderi med offentlige ydelser er dybt asocialt og skal bekæmpes, for ellers er det med til at ødelægge sammenhængskraften i vores skattefinansierede velfærdssamfund. Vi skal simpelthen ikke finde os i, at nogle borgere modtager offentlige ydelser, de ikke har ret til. Vi skal ikke finde os i, at borgere f.eks. opgiver falsk adresse for at modtage boligstøtte eller forsørgertillæg, eller opgiver falske oplysninger vedr. helbred eller ansættelsesforhold for at modtage kontanthjælp.

Det skønnes, at socialt bedrageri koster de offentlige kasser mellem 3 og 5 mia. kr. årligt. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Derfor styrkede VK-regeringen indsatsen mod socialt bedrageri. Den 1. juli 2011 trådte således en ny lov i kraft ? med denne lov er staten nu langt bedre rustet i kampen mod, at offentlige forsørgerydelser bliver udbetalt til borgere, der ikke har ret til disse ydelser. Med loven skærper vi indsatsen mod socialt bedrageri, bl.a. ved at indføre en række nye mærkbare sanktioner overfor de borgere, der bevidst udøver socialt bedrageri og dermed snyder statskassen.

Den nye lov gør det bl.a. muligt for myndighederne, at føre tilsyn med borgeren på tværs af kommunegrænserne ved f.eks. at indhente oplysninger fra offentlige registre samt pengeinstitutter.

Det er også blevet muligt for Pensionsstyrelsen at kontrollere danske statsborgere i udlandet, herunder borgere som opholder sig i Thailand, Marokko, Spanien eller Tyrkiet og som modtager kontanthjælp, folke- eller førtidspension eller særlige tillæg fra Danmark. Der oprettes kontorer i disse lande, der i tæt samarbejde med de lokale myndigheder i de pågældende lande skal finde ud af, om der er tale om socialt bedrageri, f.eks. snyd med oplysninger om arbejde, indtægter, partnerstatus eller falske adresseoplysninger.

De nye initiativer indebærer, at de danske myndigheder fremover får langt bedre mulighed for at opdage og afdække snyd og bedrageri på tværs af kommune- og nu som noget helt nyt - landegrænser.

Loven indfører som nævnt en række mærkbare sanktioner overfor de borgere, som med vilje forsøger at snyde sig til uberettiget at modtage offentlige ydelser. Fremover kan man helt miste retten til en offentlig ydelse, og man kan pålægges krav om tilbagebetaling for uretmæssigt at have modtaget ydelser.

Sidst men ikke mindst øges antallet af de såkaldte lufthavnstilsyn. Her møder myndighederne op ved paskontrollen i lufthavnen for at kontrollere om borgere på offentlig forsørgelse uretmæssigt har opholdt sig i udlandet. De uanmeldte lufthavnstilsyn vil helt sikkert have en stor præventiv virkning.

Loven skal derfor ikke kun ses som en øget indsats i kampen mod socialt bedrageri, men også som en præventiv indsats, idet sanktionerne er af en så alvorlig karakter, at de i sig selv forhåbentlig kan afholde folk fra at snyde med offentlige midler.

VK-regeringen har med andre ord sørget for, at give de rette lovgivningsmæssige rammer til kommunerne og til de statslige myndigheder, som har ansvaret for udbetaling af offentlige ydelser. Nu handler det om at sikre, at den nye regering sørger for, at indsatsen bliver fulgt til dørs. Det vil jeg holde meget nøje øje med ? for vi skal som sagt ikke finde os i, at borgere gennem snyd og bedrag modtager offentlige ydelser og dermed snyder fællesskabet.

Rigtig mange var forbi Venstres stand på Fritids og Forbrugermessen i Helle Hallerne i weekenden. Mange deltog i den konkurrence der var på standen, hvor man skulle gætte hvor mange bolsjer der var i et glas.

Der var mange forskellige bud, lige fra under 100 til 1600,
det rigtige var 441 stk.

Tættest på kom Ejvind Haahr Hansen med 444.
2. præmien gik til Anna M Jensen.
3. præmie til Lissi Jensen.
4. præmie til Ingrid Hansen.
5. præmie til Egon Frahm.

Vinderne får direkte beske.

Mange tak for den store deltagelse.

Thomas Banke viste sig både karismatisk og energisk som indleder til Venstres møde om fremtidens kommunale visioner

Traditionen tro havde Venstre igen i år en stand på Dyrskuemessen i Varde. På alle de politiske stande, stod det i folketingsvalgets tegn.

Fredag formiddag er det børnene der dominerer og der blev pustet balloner, lavet møller og uddelt bolsjer i stort stil.

Hans Chr. Thoning og vores byrådspolitikere kom i snak med rigtig mange mennesker, imens organisationens folk servicerede med kaffe, småkager og hvad der ellers blev delt ud.

Knud Richard Thomsen har bygget Blåvand fyr i legoklodser, den var udstillet som blikfang ved standen og vakte meget opmærksomhed.

Der var en konkurrence, hvor man skulle gætte Hans Christians vægt, alder og hvor længe han har siddet i folketinget, dertil var der sponseret 9 fine præmier. Der var 11 rigtige svar, så der blev trukket lod om præmierne og vinderne får telefonisk besked.

Både EU og VU havde deres materialer lagt frem, desværre kunne VU ikke finde nogen, der kunne stå på standen, da det er eksamenstid.

I et telt på messepladsen, blev der bagt politisk æggekage med valgflæsk, og der var politisk debat, imens der blev uddelt smagsprøver. Folketingskandidaterne måtte hver tage en hjælper med, fredag hjalp Inge Wodskou Hans Christian, med at lave æggekagen og lørdag hjalp Inger Nielsen.

Beskyldninger om valgflæsk er varm luft!

Hans Christian Thoning, MF

Turistpolitisk ordfører for Venstre og

Formand for Forsvarsudvalget

Lokesvej 3

6840 Oksbøl

Det er ikke tit det sker, men den anden morgen var jeg tæt på at få kaffen galt i halsen. Det skyldes Tom Arnts læserbrev, hvor i, han mere eller mindre, anklager det arbejde jeg har lagt i Hjertecenter Varde for at være intet andet end valgflæsk. En meget absurd beskyldning, som kun kan karakteriseres som varm luft fra Tom Arnts side!

Som mange ved, har jeg altid kæmpet for Hjertecenter Vardes overlevelse. Jeg var i sin tid og er stadig meget uforstående over for sundhedsstyrelsens svar og tog derfor kontakt til sundhedsministeren. At Tom Arnt så tror, at fordi der ikke er fundet en løsning, er mine spørgsmål og kontakt til sundhedsministeren et udtryk for valgflæsk, må stå for egen regning. Man kunne rettidigt spørge Tom Arnt, hvad han mener de konservative har gjort i sagen? For mig at se, bør Tom Arnt feje foran egen dør først! Jeg ønsker ikke at bevæge mig ned på det niveau Tom Arnt arbejder på, men blot påpege, at der vist blot er tale om varm luft, når sådanne absurde beskyldninger flyver over hækken.

Affaldsafgiften skal fjernes nu!

Hans Christian Thoning, MF

Turistpolitisk ordfører for Venstre og

Formand for Forsvarsudvalget

Lokesvej 3

6840 Oksbøl

Den afgift kystkommunerne i Vestjylland pålægges ved afskaffelse af affaldet fra havet hører hjemme på lossepladsen. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at kommunerne pålægges en afgift for at holde strandene rene for affald, som deponeres i internationalt farvand.

Jeg er tidligere præsident for KIMO, Kommunernes Internationale Miljøorganisation og ved derfor, at dette har været et problem længe. Det lykkedes os ikke dengang at afskaffe afgiften. Men nu er det på tide, at vi stopper med at ?straffe? kommunerne for at afskaffe det affald, der beskæmmer de smukke hvide strande i Vestjylland.

Jeg har allerede kontaktet miljøministeren, så vi hurtigst muligt kan finde en løsning på dette urimelige problem. Denne afgift er et lige så stort problem, som alt det affald der hver dag skyller i land på de danske kyster! 

Torsdag d. 24. februar 2011, Christiansborg

Regeringen fremlagde i dag Energistrategi 2050, der skal sende Danmark forbedret ind i en ny energipolitisk tidsalder.

Det overordnede mål er dansk uafhængighed af fossile brændstoffer, herunder kul, olie og gas. En vision der længe har været regeringens mål og som nu endelig kan realiseres.

MF Hans Chr. Thoning er yderst tilfreds med strategien, da den bl.a. sætter fokus på en bedre udnyttelse af biogas, som længe har været en mærkesag for Hans Chr. Thoning.

- Jeg har i længere tid talt varmt for, at vi udnyttede de muligheder der ligger i biogas. Med Energistrategi 2050 er biogas blevet et af hovedindsatsområderne i strategien. Det betyder forhåbentlig, at vi i fremtiden kan udnytte potentialet i biogas bedre, siger Hans Chr. Thoning.

Han fremhæver de samarbejdsmuligheder som biogas giver i forbindelse med landbruget:

- Der er ingen tvivl om at landbruget kommer til at spille en central rolle i form af at være grøn energileverandør. Der er mange uudnyttede ressourcer i landbruget som i øjeblikket går til spilde. Med den rette teknik og strategi kan vi udnytte disse ressourcer til gavn for både miljøet men også til gavn for Hr. og Fru Danmark, der kan se frem til grønnere og billigere energi.

Hans Chr. Thoning er også stor fortaler for offshore og de energiressourcer der er i forbindelse med gas og olieproduktion i Nordsøen og han ser ikke visionen om dansk uafhængighed som en hindring for offshorebranchen.

- Offshorebranchen jubler over denne strategi. Energistrategi 2050 sætter jo også fokus på øget og mere effektiv udvinding af olie og gas fra Nordsøen og jeg er sikker på, at energi fra fossile brændstoffer vil spille en afgørende faktor i den danske energiforsyning i mange år endnu. Der er jo stor forskel på at være fossil fri og fossil uafhængig.     

Hans Chr. Thoning ser stadig et stort potentiale i offshorebranchen. Han fokuserer især på den beskæftigelse og økonomiske vækst som offshore fører med sig.

- Offshore er en vigtig del af Vestjylland og man må ikke glemme, hvor mange arbejdspladser branchen skaber. Der er i øjeblikket 13.000 arbejdspladser og målet er at der i 2020 skal være 20.000 beskæftigede inden for offshorebranchen. Vi har dermed mulighed for at gøre Esbjerg til Danmarks førende by på offshoreområdet. Og det er ikke kun i forbindelse med produktion ? men også uddannelse. Vi kan gøre Esbjerg til en energimetropol med Danmarks førende uddannelse inden for energi. Det er en enestående mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse i det Vestjyske område.

Overordnet er Hans Chr. Thoning meget glad for Energistrategi 2050 ? ikke mindst da to af hans mærkeområder, som han har kæmpet meget for, kommer i fokus i strategien. 

For yderlige information:

MF. Hans Chr. Thoning                                                

33 37 45 04                                                                   

hans.thoning@(if you can see this please update your browser)ft.dk

Torsdag d. 24. februar 2011, Christiansborg

Dansk turisme har i en årrække været i krise. I et ellers globalt vækstdomineret turismemarked, har Danmark tabt markedsandele, hvilket har betydet færre turister og udenlandske overnatninger, der sætter sit klare aftryk på indtjeningssiden.

Men der er ingen tvivl om, at tilbagegang kan vendes til fremgang. Dansk turisme har mulighederne for at udvikle sig til et konkurrence- og vækstdygtigt erhverv, der uden tvivl vil kunne bidrage med økonomisk vækst og beskæftigelse i fremtidens Danmark. - Men det kræver en fælles handlingsplan for dansk turisme, konkluderer Venstres turistpolitiske ordfører Hans Chr. Thoning.

Og det netop hvad professor ved Copenhagen Business School, Lise Lyck, fremlægger på en konference tirsdag d. 1. marts på Christiansborg. Her vil indbudte repræsentanter for dansk turisme diskutere oplægget og konkrete løsningsforslag på dansk turismes problemer.

Det er MF. Hans Chr. Thoning og MF. Eyvind Vesselbo, der ligesom d. 29. oktober 2010, i forbindelse med Venstres turismekonference, lægger lokaler til konferencen, der igen afholdes på Christiansborg.

- Det er enestående mulighed for at finde konkrete løsningsforslag på de udfordringer dansk turisme står over for. Lise Lyck har med sit arbejde banet vej for et fælles samarbejde, som går på tværs af både politikere, aktører i dansk turisme og forskningsverdenen og jeg ser frem til at diskutere dansk turismes fremtid på tirsdag, siger Hans Chr. Thoning.

Også Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo ser frem til konferencen:

Klima- og energiminister Lykke Friis besøgte Hans Chr. Thoning

Mandag den 31. januar besøgte klima- og energiminister Lykke Friis (V) Vestjylland, hvor Hans Chr. Thoning var vært for besøget. Formålet med besøget var at vise ministeren de forskellige energikilder, som udnyttes i det vestjyske område. Specielt biogas og off-shore var på dagsordenen.

Klima- og energiminister Lykke Friis var på biogas området specielt interesseret i de problemstillinger der angår udviklingen af en velfungerende model til udnyttelse af biogas.  Det store problem for biogasanlæggene er den manglende finansiering, men ministeren ønskede ikke at give nogle løfter for fremtiden.

Potentialet vurderes til at være stort. De første beregninger vurderede i sin tid, at det var muligt at lave Europas største biogasanlæg i Sydvestjylland, som ville kunne producere energi svarende til 3000 husstandes årlige forbrug af fyringsolie.

Ligeledes var der en stor interesse for at diskutere mulighederne inden for off-shore sektoren. Et område der rummer et enormt energipotentiale og som allerede nu har stor betydning for nationaløkonomien. Selvom man vurderer produktionen af olie til at være toppet, er reserverne stadig meget store.

Det vurderes at olieproduktionen i Danmark årligt bidrager til statskassen med 25-30 milliarder kr., og er derfor af stor betydning for Danmark.

Det kom yderligere frem på besøget, at man i Vestjylland satser på at skabe ?Energi metropol Esbjerg?, der skal være førende inden for vindenergi og på oliesiden. Ligeledes skal universitet have en energi ingeniør uddannelse, bl.a. så Esbjerg bliver det sted, hvor man har den største udvikling på energiområdet.

Ligheden mellem disse to produktioner af energi, er at de kan betragtes som ?grøn? energi. Det skyldes en ny teknik inden for olieproduktionen, som baner vej for at olieproduktion kan blive ?grøn?. En teknik, hvor CO₂ pumpes ned i oliefelterne for at øge udnyttelsen af reserverne og samtidigt reducere CO₂ udledningen.

Folketingsmedlem Hans Chr. Thoning kan da også se mulighederne inden for off-shore.

Både med hensyn til beskæftigelsen og samfundsøkonomisk er der udvikling i offshore industrien, og det er et budskab, vi fra politisk side ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på. Så længe der er en beskæftigelsesmæssig og samfundsøkonomisk gevinst ved at udnytte de bestående olie- og gasreserver, skal vi naturligvis gøre det. Det er en udvikling, der ikke er grund til at stille hindringer i vejen for?.

Det er da også af stor betydning for det sydvestjyske område, da over 9.000 er beskæftigede med off-shore i området. Hvor det på landsplan drejer sig om 13.000.

Hans Chr. Thoning agter at følge op på besøget over for ministeren, så vi i fremtiden bliver bedre til at udvinde energi fra disse to udvindingsformer, der begge rummer et endnu stort og til dels uudnyttet potentiale.

Hærvejsmotorvej med modifikationer

Det er naturligvis stor fokus på, hvordan vi i fremtiden skal tackle de trafikale udfordringer som Jylland allerede nu står over for. En gruppe af forskellige aktører, der går under navnet Hærvejskomitéen, har i den sidste tid fremlagt deres forslag til en løsning.

Jeg er fuldstændig enig med vigtigheden af en god infrastruktur op igennem Jylland, da det ubetinget er en forudsætning for vækst og øget beskæftigelse i Jylland. Det har jeg understreget mange gange.

Det er meget fornuftigt med en hærvejsmotorvej til Billund, ikke mindst taget lufthavnen i betragtning, men jeg kan ikke se fornuften i at føre den ned til Kolding efterfølgende. Det vil bare lægge et ekstra trafikalt pres på netop det område - og muligvis forværre situationen.

I stedet ser jeg gerne en ny motorvej fra Billund over Vejen og derfra sydgående øst om Ribe og Tønder, for til sidst at blive forbundet med den motorvej, der kommer fra Hamborg til Heide. Det giver os en enestående mulighed for at koble Danmark på det europæiske transportnet. Samt styrke infrastrukturen i et område der i høj grad vil få meget gavn af det i form af beskæftigelse og større tilflytning. Det vil samtidig, med stor garanti, nedbringe mange forsinkelser og flaskehalse på den østjyske motorvej og ikke mindst give Danmark en ny port til Europa.

Derudover bør man blot tænke på de 20 millioner turister der hvert år krydser grænsen, som nu nemmere vil kunne blive kanaliseret rundt i Danmark, uden at slide med et bestemt transportnetværk. Så den overordnede idé om Hærvejsmotorvej er en start, den mangler bare nogle ændringer for at blive rigtig god.

Refererat bestyrelsesmøde 20 januar 2011 se her.......

2011 bliver et politisk varmt år

Når jeg i skrivende stund sidder og kigger ud over et snedækket Christiansborg, så virker et -hedt- år langt væk. Men 2011 bliver et af de allervarmeste politiske år i nyere tid.

Af Kristian Jensen,
Venstres næstformand

Grundlovens regler kræver folketingsvalg senest i november 2011, og derfor har stemningen på Christiansborg længe boblet lige under kogepunktet.

Venstre har nået mange resultater i 2010, som vi desværre nok glemmer i hverdagens travlhed. Men mærkesager om skattestop og øget valgfrihed er blevet fastholdt med succes.

Den økonomiske krise har sat sit præg på Europa og Danmark. På grund af ansvarlig økonomisk styring i de gode år var Danmark langt bedre rustet til at møde krisen end andre lande. Men vi har været nødt til at stramme op og holde skrappere snor i de offentlige udgifter. Det kan selvfølgelig mærkes. Men Venstre skal efter min mening stå som garanten for en ansvarlig økonomisk politik.

Jeg ser frem til et spændende politisk program i 2011, hvor flere af Venstres mærkesager allerede ligger til gennemførsel.

Balance og mere frihed

Regeringens udspil om et ?Danmark i bedre balance? vil give alle kommuner friere mulighed for at planlægge udviklingen af landsbyer og erhvervsliv. Det har længe været et stort ønske fra Venstre ? både på Christiansborg og i kommunerne ? at have større frihed til lokalt at planlægge udviklingen - også når det gælder butiksstørrelser.

Vi skal have gennemført en konkret model for at gøre landbruget til energileverandør, så biogas ligestilles med naturgassen.

Venstre og regeringen har inden jul præsenteret et nyt oplæg til folkeskole, som vil forstærke vores fokus på faglighed og samtidig slippe friheden løs, så kommuner og skolebestyrelser kan bestemme mere på den enkelte skole. PISA-vurderingen, som blev lavet i 2009, viste, at vi har meget at nå endnu. Men mange af vores uddannelsesinitiativer har ikke virket særligt længe for de ældste elever.

Derimod kan vi se, at de initiativer, som har fået lov at virke for de mindste klasser, har løftet niveauet: Bindende trinmål fra 2005, individuelle elevplaner fra 2006 og ?turbo-dansk? fra 2009. Venstre vil bruge udspillet om folkeskolen til at sikre vores børn en endnu bedre fremtid.

Folketinget kommer også til at skulle gennemføre det nye pointsystem for familiesammenføring. Det nye system giver hver enkelt ansøger om familiesammenføring en mulighed for selv at kvalificerer sig. Derudover ændrer vi jo ikke på de mere frie muligheder for at komme til Danmark for at studere eller arbejde i en periode.

Vi står ved en korsvej

2011 bliver et valgår, hvor vi skal kæmpe for at bevare regeringsmagten. Vi ved, at rød blok vil dreje Danmark i en helt anden retning, hvis de får lov. Skatterne skal sættes op med 31,5 mia. kr., landbruget skal pålægges kvælstofreduktioner på 30.000 tons, og Villy Søvndal har senest sagt, at han ønsker privathospitalerne væk.

Det er en stor kampmaskine, vi er oppe imod, for både politiske partier og fagbevægelsen har kastet sig og sine medlemskontingenter ind i kampen. Vi kan se, at fagbevægelsen har kastet al forsigtighed over bord og meget aktivt går ind i valgkampen på vegne af S og SF.

Venstre vil ikke kunne matche de penge, som S og SF får fra fagbevægelsen. Derfor har vi brug for en aktiv indsats fra hvert eneste medlem af Venstre.

Vi står ved en korsvej, hvor danskerne skal vælge mellem at fastholde en ansvarlig økonomisk linje med frihed til hver enkelt og en stram styring af den offentlige økonomi eller en gældsfinansieret forbrugsfest, hvor private løsninger skal forhindres, og hvor den offentlige sektor skal være endnu større.

Aldrig før, har der været så meget på spil.

Jeg håber derfor, at I alle må få en god jul og et godt nytår.

Hans Christian Thoning, MF
Turistpolitisk ordfører for Venstre og Formand for Forsvarsudvalget
Lokesvej 3
6840 Oksbøl

Venstre bakker op om klimakommissionens anbefaling om at vi skal være uafhængige af fossile brændsler (kul, olie og gas) i 2050. Formålet er dels at begrænse udledningen af CO2 , dels at undgå at vi bliver afhængige af at importere olie og gas fra politisk ustabile lande.

Omstillingen til andre energiformer er en lang proces, og kræver en del udvikling. Danmark har været godt med på vindområdet. Det har medført at vi har kunnet eksportere vindmøller og teknologi for mange mia. kr. Tilsvarende skal vi satse på at være blandt de førende på biogas, biobrændsel og bioethanol til brændstof i vores biler.

Vi må erkende at mange af disse energiformer er dyre sammenlignet med kul og olie. Der bliver med CO2 ? afgiften til dels rådet bod på dette, men ikke tilstrækkeligt. Og en øgning af afgiften, for at fremme de CO2 ? neutrale energiformer, vil blot forværre vores konkurrenceevne. I alt fald til Kina og Indien vælger at gøre noget ved problemet.

En anden mulighed er aktivt at støtte udviklingen af alternative energikilder. Det gør regeringen også. Bl.a. i form af tilskud til forskningsprogrammer, direkte anlægstilskud til visse energiprojekter, og ved at sikre en højere afregningspris for udvalgte energiproduktioner. Men det er en dyr proces at komme fra fossile brændsler til vedvarende energiformer.
I den danske Nordsø har vi produceret olie og gas siden 1972. Og der er til mange års forbrug endnu. Fra de 55 platforme på 20 forskellige felter i den danske del af Nordsøen er der indtil nu kun produceret 14% af den olie der er fundet. Der er således meget at hente endnu. Desværre er det mere og mere besværligt at hente olien op. Og selv om der løbende investeres milliarder i flere vandrette boringer, og konstant pumpes meget vand retur for at presse olien op, kan den nuværende teknologi kun sikre at der kan hentes godt 25 % af hvad vi ved ligger i den danske undergrund. Og det vil næppe være økonomisk rentabelt at fortsætte så længe, da de sidste dråber er meget dyre at hente op. Vi kan derfor risikere at dansk olieproduktion ophører om 15-20 år, og import af olie fra Mellemøsten vil derfor blive nødvendigt igen i en årrække frem mod 2050.Der findes en teknologi, der kan øge udvindingsgraden fra ca. 25 til godt 40 %. I grove træk går det ud på at udskille CO2?en fra kraftværkernes røg, og derefter pumpe den ned i olifelterne. Hermed opnås 3 fordele: 

Røgen bliver renset, og klimaet beskyttes
Trykket i oliefelterne øges, hvilket vil presse mere olie op
CO2-en gør den sidste rest olie mere flydende, og dermed kan der udvindes mere

Teknologien har været anvendt i Texas i mange år, men er aldrig afprøvet offshore.
Metoden kræver store mia.-investeringer. Dels i udvinding af CO2 fra røgen på kraftværkerne, dels i transport og nedpumpning i oliefelterne. 
For samfundet er potentialet meget stort. Der kan med metoden udvindes olie med en værdi på ca. 750 mia kr. Olie som vi undgår at importere fra Mellemøsten.

Den relativt høje beskatning af olieproduktionen i Nordsøen gør at det næppe er rentabelt for olieselskaberne at foretage denne investering.
For det danske samfund ender ca. 75 % af værdien af olieproduktionen i statskassen. I form af direkte olieskat, virksomhedsskat hos olieselskaberne og underleverandører, samt skat fra ansatte i branchen. En fortsat olieproduktion, i yderligere 15 - 20 år frem mod 2050, vil således være afgørende for den danske samfundsøkonomi. Også selv om det skulle være nødvendigt at sænke skatten på de sidste dråber olie.
50 % af 750 mia. kr. er trods alt bedre end 75 % af ingenting.
For Vestjylland betyder fortsat dansk olieproduktion også meget. I området er ca. 8.000 beskæftiget med produktion af olie og gas fra Nordsøen. Disse arbejdspladser vil forsvinde, hvis vi lukker den danske produktion, og vælger at importere fra Mellemøsten i en årrække.
Det er derfor af stor betydning for Vestjylland, at den danske olie- og gasproduktion fortsætter, indtil de CO2 ? neutrale energiformer kan tage over.

 Jeg har derfor aftalt med Klima og Energiminister Lykke Friis at vi drøfter emnet, når hun kommer til Vestjylland 31. januar.

Hvis du har spørgsmål, forslag eller ideer, er du velkommen til at henvende dig til Formanden eller telefon 24 25 09 37 eller 75 28 89 79.

Venstre i Varde kommune på facebook.
Tryk på link.